Casino snyd – hvem, hvad, hvorfor

Simsalabim er nok en af de mest kendte trylleremser, og derfor er den nok én af de bedste måder at beskrive, hvordan man som ved et trylleslag bliver grebet af casino spil. Det er svært at forklare helt præcist, hvorfor og hvordan det sker, men faktum er, at rigtig mange mennesker hele verden over bliver netop grebet af de sjove, underholdende og adrenalinpumpende spil.

Hvad er casino?

Ordet stammer fra casa, der er det italienske ord for hus. I starten refererede det primært til et bondehus, men med tiden blev ordet associeret med et hus, der rummede stor glæde og feststemning, hvilket stemmer helt overens med, at casino oprindeligt var et sted for socialt samvær med dans, musik og ikke mindst spil. Slår du op i en nudansk ordbog, vil du i dag finde, at ordet betyder en virksomhed, der professionelt udbyder forskellige spil om penge. Det er spil som roulette, Black Jack, Baccarat, Poker og mange flere, der under ét ofte betegnes hasardspil. Ofte er der også spilleautomater, som de velkendte enarmede tyveknægte.

Historien

Casino har været et kendt fænomen i flere århundreder og har især hørt sig til blandt de forskellige landes elite. Dét, der for alvor udbredte konceptet, var et spillested i Monte Carlo, som åbnede i 1856. Stedet skaffede Monacos fyrstedømme rigtig store indtægter. En myte vil vide, at en englænder ved navn Charles Wells tog dertil med 10.000 franc på lommen, hvorefter han to gange vandt 1 million franc. Tredje gang han vendte tilbage, tabte han dog det hele igen. Men myten spredte sig dog alligevel og gjorde stedet populært.

Online casino

De fleste forbinder det ofte med Las Vegas, der er hjemsted for et utal af spillesteder, hvor smukke, unge kvinder i cocktailkjoler og smokingklædte, cigarpulsende mænd  strømmer til fra hele verden for at vinde den helt store gevinst. Selvom der stadig findes rigtig mange steder i Las Vegas, ser situationen dog en hel del anderledes ud i dag, hvor online casino er blevet et udbredt fænomen. På nettet findes der i dag et hav af sider, der udbyder præcis de samme spil, som findes i de fysiske spillerum. Derfor har netop de fysiske kasinoer fået stor konkurrence af internettet.

Snyd i casino

Det gamle ordsprog: Hvor der spilles, der handles, kunne meget passende omskrives til Hvor der spilles, der snydes. For lige siden spillerummene blev åbnet, har utallige mennesker forsøgt sig med forskellige metoder til at vinde i de forskellige spil. Som oftest bliver det dog opdaget, og synderen udelukkes, bortvises eller straffes på anden måde. Især i Las Vegas ser man strengt på dette. En af de mest omtalte og kendte snydepelse er amerikaneren Tommy Carmichael, der formåede at lave en slags lysstav, som kunne blokere sensoren i en spilleautomat ved hjælp af meget kraftigt lys. Først scorede han flere millioner på det lille trick, men blev senere opdaget, mistede alt og måtte sidde et år i fængsel for at råde bod på sin ugerning.